Nexa Autocolor præsenterer nu det nye RapidMatch GO spektrofotometer, der bygger på teknologien fra det avancerede RapidMatch XI spektro, som blev lanceret sidste år. Det nye GO indeholder den nyeste teknologi inden for spektrometre til værksteder, som dermed opnår fordele i form af stor præcision, brugervenlighed og mobilitet.
RapidMatch GO er udviklet udelukkende til Nexa Autocolor. Det anvender 5 forskellige lysvinkler sammen med hvide og blå lysdioder, så brugerne opnår en uovertruffen farvepræcision, samtidig med at instrumentet minimerer den tidskrævende farveidentifikationsproces, der er forbundet med brug af farvekort.
Mobilitet og brugervenlighed var centrale områder hele vejen igennem udviklingsprocessen af det nye RapidMatch GO spektrometer. Da det både er let og lille, kan det bruges med kun én hånd, og designet gør det muligt at foretage nøjagtige målinger både på kurvede karrosseridele og endda hjul. Det store display giver et hurtigt overblik over funktionaliteterne, gør det nemt at foretage ændringer i spektrometrets indstillinger og guider brugeren gennem scanningsprocessen, så nøjagtige målinger sikres hver gang. Touch-skærmen gør RapidMatch Go både enkelt, nem og hurtig at anvende i værkstedet.
Overførslen af data mellem spektrometer og PaintManager er også blevet optimeret, så der ikke længere er brug for et kabel. I stedet kan spektrometret nu overføre data automatisk, når det placeres i lade-/dockingstationen − enten via et USB-kabel mellem dockingstationen og PC'en eller via Wi-Fi-netværket på værkstedet.